15-årig veganer til verdensledere: “I stjæler vores fremtid”

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

På FN’s klimakonferencen COP24 i Polen kom den unge svensker Greta Thunberg med en opsang til verdens ledere med hensyn til klimaforandringerne og opfordrede dem til at spise plantebaseret.

Greta Thunberg, der er klimaaktivist fra Sverige, talte fra talerstolen ved den globale klimakonference COP24 i Polen. Hun talte på vegne af Climate Justice Now – et globalt netværk af klimaaktivister.

Ifølge meldinger fra stedet opfordrede Thunberg sin familie til at blive veganere og droppe flyet af hensyn til klimaet. For nogle vil det måske synes svært, men det er det ikke for kun 15-årige Greta. “For mig er intet af det et offer, jeg behøver det ikke. Jeg forstår at nogle mennesker ser det som et offer. Folk vil ikke stoppe med at flyve, men det er bare noget vi skal stoppe med. Der er ikke andre muligheder,” sagde hun.

På klimakonferencen langede Greta også ud efter verdens ledere, da hun mener de ikke gør nok for at løse klimakrisen. “I har ignoreret os i fortiden og i vil ignorere os igen,” indledte hun.

Herefter kom hun med en ordenlig sviner. “I siger i elsker jeres børn over alt andet, og alligevel stjæler i deres fremtid lige foran deres egne øjne,” fortsatte hun.

“I tænker kun på at komme videre med de samme dårlige idéer, som fik os ind i det her rod selv når det eneste forsvarlige at gøre er, at trække nødbremsen. I er ikke modne nok til at sige det som det er,” tilføjede hun og afsluttede.

Share.

About Author

Rune Stentoft Arlbjørn (22) er grundlægger af Veganerforlivet.dk. Rune er selv veganer og interesserer sig meget for denne sag, hvorfor han startede siden. Interessen for veganisme begyndte allerede i efteråret 2017, da hans fodboldrådgiver anbefalde ham at spise mere plantebaseret, fordi man præsterer bedre på en plantebaseret kost. En måned efter ca. så han Forks Over Knives på Netflix og besluttede sig for at blive veganer. Han elsker at skrive budskaber om veganisme via Veganerforlivet.dk. Gennem de seneste år har Rune samlet stor faglig viden om det at være veganer og om det at leve plantebaseret. Han forsker og studerer veganisme til dagligt ligesom han ofte rådfører sig med flere eksperter inden for området. Du kan følge Rune på Instagram på @runestentoftarlbjoern.

Leave A Reply