Den optimale kost

Hvad er en optimal kost og findes sådan en overhovedet? Ja – det gør den. Hvad skal man så spise? Det kan du blive klogere på her.

En optimal kost
En optimal kost er en kost hvor man får så mange sundhedsfremmende stoffer fra maden som muligt. Det får man på en ren og hel varieret plantebaseret kost. Det vil sige man får sin føde fra hele planter – frugter, grøntsager, fuldkorn, nødder, frø, kerner og lignende.

Fødevarestyrelsen anbefaler ikke en sundhedsfremmende kost
I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen ikke en optimal kost. De anbefaler i stedet en kost ud fra de traditioner og den kultur der er i Danmark, fordi de mener det vil være nemmere for danskerne at opnå de næringsbehov man har brug for gemmen mad fra den danske madkultur. Problemet her er dog bare, at den madkultur der er i Danmark også fører en lang række livsstilssygdomme med sig. Spiser man en optimal kost vil disse livsstilssygdomme ikke være tilstede – i hvert fald ikke på grund af kosten. Og man vil sagtens og nemt kunne opnå de næringsbehov man har brug for, hvis man spiser en optimal kost.

De danske officielle kostråd

  • Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager – spis 300 gram frugt og 300 gram grøntsager dagligt
  • Spis mere fisk – spis 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fed fisk
  • Vælg fuldkorn – spis minimum 75 gram fuldkorn dagligt
  • Vælg magert kød og kødpålæg – spis højst 500 gram tilberedt rødt kød om ugen
  • Spis mindre mættet fedt
  • Vælg magre mejeriprodukter – 250-500 milliliter mælkeprodukt dagligt er tilstrækkeligt i en dansk kost
  • Drik vand
  • Spis mindre sukker
  • Spis mad med mindre salt

Disse kostråd udkom i 2013 og de fleste af dem er faktisk fine. Der advokeres for at spise mere frugt, grønt og fuldkorn, samt at skære ned på sukker og salt. Det der bare ikke er godt er rådene om at spise animalske produkter. Animalske produkter bidrager ikke med noget sundhedsfremmende. De bidrager kun til livsstilssygdomme. Derfor bør de optimale kostråd lyde som dem nedenunder her:

De optimale kostråd

  • Spis fuldkorn og/eller bælgfrugter til hvert måltid
  • Spis minimum 400 gram farverige frugter dagligt – særligt bær og citrusfrugter. Det helt optimale indtag bør dog ligge i hvert fald på 600 gram om dagen
  • Spis minimum 4-500 gram farverige grøntsager dagligt – særligt de korsblomstrede og grønne bladgrøntsager. Det helt optimale indtag bør dog ligge i hvert fald på 600 gram om dagen
  • Spis 30 gram nødder, kerner eller frø dagligt – særligt hørfrø, chiafrø og valnødder
  • Brug rigeligt med krydderier og krydderurter
  • Drik vand, te og eventuelt kaffe og calciumberiget plantemælk
  • Begræns salt og sukker
  • Begræns eller undgå raffinerede kornprodukter
  • Begræns eller undgå animalske produkter – udeluk rødt kød og forarbejdet rødt kød og hvidt kød helt
  • Suppler med B12 og dernæst med D-vitamin i vinterhalvåret

På en optimal kost bør indtaget af fisk, kød, æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr altså være ikke-eksisterende. Fokus bør i stedet være på bælgfrugter, nødder, kerner, frø og masser af grøntsager, frugter og fuldkorn.

Kilder

  • Den plantebaserede kost af klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen, 1. udgave, 5. oplag, udgivet i 2016 af Muusmann Forlag.