Ekspert retter sin forkerte udtalelse vedrørende DR’s artikel om planteprotein, men den er stadig forkert ifølge vegansk diætist

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Veganerforlivet.dk har nu fået fødevareeksperten Heddie Mejborn fra DTU Fødevarerinstituttet til at rette sin forkerte udtalelse i DR’s artikel om planteprotein, som de bragte i mandags.

Heddie sagde, at alle essentielle aminosyrer ikke findes i en plante alene. “Det vigtige er, at hverken bønner, linser eller andre vegetabilske produkter alene indeholder alle de essentielle aminosyrer – men hvis man varierer sit indtag af proteinholdige planter, får man alle aminosyrerne, og så er der ikke noget problem,” lød det fra Heddie Mejborn.

Men det er forkert og det har vi her på Veganerforlivet.dk gjort Heddie opmærksom på. Det har nu fået det resultat, at hun har rettet sin udtalelse til DR, hvor hun anerkender, at alle essentielle aminosyrer findes i planter. “Jeg er godt klar over, at alle aminosyrerne findes i planter,” skriver hun i en e-mail til Veganerforlivet.dk, og beklager, at hun ikke udtrykte sig klart nok.

Hun tilføjer også, at man ikke kan få behovet dækket for alle essentielle aminosyrer via en enkelt plante. “Det jeg mente var, at de vegetabilske produkter ikke indeholder alle de essentielle aminosyrer i en mængde, så vi kan få dækket vores behov fra én kilde,” tilføjer hun i e-mailen.

Det er dog også forkert mener klinisk diætist Maria Felding. Hun mener, at man kan få dækket behovet for alle essentielle aminosyrer via nogle planter – fx Broccoli – men det anbefaler hun ikke. Frugt fx kan man dog ikke.

Om det skriver Maria på sin Facebook-side: “Man kan faktisk leve udelukkende af nogle planter (fx. broccoli) og stadig få en tilstrækkelig mængde af samtlige essentielle aminosyrer (ikke at jeg anbefaler det).”

Dermed er der dog stadig tvivl om, hvorvidt man kan få en tilstrækkelig mængde af essentielle aminosyrer fra en plante. Heddie Mejborn siger nej. Maria Felding siger ja.

Veganerforlivet.dk er fortsat i dialog med Heddie og Maria og agter at følge sagen til dørs, så der kommer en endelig afklaring. Så snart vi modtager nyt i sagen vil du kunne læse det her på Veganerforlivet.dk.

Sådan startede myten om proteinsammensætningen i planter

Myten om, at planter ikke indeholder alle essentielle aminosyrer stammer helt tilbage fra starten af 70’erne, hvor den franske sociolog og forfatter Frances Lappé udgav bogen ”Diet for a small planet”. Her skrev hun fejlagtigt, at planter ikke indeholder alle essentielle aminosyrer. Den fejl og myte hun fik sat i gang fik hun dog rettet og beklaget i de senere udgaver af bogen.

Alle planter indeholder alle essentielle aminosyrer

Hver plantefødevare indeholder alle de essentielle aminosyrer, men sammensætningen af disse varierer, hvilket har skabt en del forvirring og misforståelser. Mens nogle planter vil være rigere på f.eks. aminosyren lysin, vil andre være rigere på aminosyren methionin. Derfor tror mange fejlagtigt, at de bør kombinere flere plantefødevarer for at få ”nok” af hver enkelt aminosyre. Der er ingen holdepunkter for, at hvert måltid skal dække behovet for samtlige aminosyrer. Det er rigeligt, at behovet dækkes over en dag eller endda flere dage. Hvis et måltid er lidt lavt på en enkelt aminosyre, vil kroppen bruge sit reservelager (aminosyre-pool) til at kompensere. Det er altså ikke noget, vi selv behøver fokusere på” skriver Maria Felding på sin hjemmeside.

Protein og aminosyrer

Protein er vigtigt for kroppen og kaldes for kroppens byggesten. Men hvad er et protein? Et protein består af forskellige aminosyrer. De aminosyrer er der ni essentielle af, som er nogle vi ikke selv kan danne i kroppen, hvorfor man så skal have dem via det man spiser. Og det er altså nu slået fast – også af Heddie Mejborn – at alle essentielle aminosyrer findes i planter.

Share.

About Author

Rune Stentoft Arlbjørn (22) er grundlægger af Veganerforlivet.dk. Rune er selv veganer og interesserer sig meget for denne sag, hvorfor han startede siden. Interessen for veganisme begyndte allerede i efteråret 2017, da hans fodboldrådgiver anbefalde ham at spise mere plantebaseret, fordi man præsterer bedre på en plantebaseret kost. En måned efter ca. så han Forks Over Knives på Netflix og besluttede sig for at blive veganer. Han elsker at skrive budskaber om veganisme via Veganerforlivet.dk. Gennem de seneste år har Rune samlet stor faglig viden om det at være veganer og om det at leve plantebaseret. Han forsker og studerer veganisme til dagligt ligesom han ofte rådfører sig med flere eksperter inden for området. Du kan følge Rune på Instagram på @runestentoftarlbjoern.

Leave A Reply