Organisationer og foreninger

En lang række organisationer og foreninger er gået ind i kampen om den veganske sag og flere af slagens skyder i disse år op i Danmark. Her prøver vi at give dig et overblik over hvilke organisationer og foreninger der arbejder for veganismen i Danmark.

Danmarks veganske forening – VF

Danmarks Veganske Forening (VF) er en forening for veganere og veganisme-interesserede i Danmark. Foreningen arbejder for at oplyse om og udbrede veganisme og at udbrede viden om fordelene ved at træffe flere plantebaserede valg. At leve vegansk og at træffe flere veganske valg gavner både mennesker, miljø og dyr. Læs mere her.

Dansk vegetarisk forening – dvf

Dansk vegetarisk forening er en forening i Danmark for vegetarer og veganere. De arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Den vegetariske og veganske sag er grundlæggende den samme, fordi begge sager går ud på at udbrede plantebaseret føde og bringe forbruget af animalske produkter ned. Dansk vegetarisk forening gør et stort stykke arbejde for veganere i Danmark og det kan du blive klogere på her.

Dyrenes Alliance

Dyrenes Alliance er en forening for dig der ønsker en bedre verden for dyr og som har lyst til at møde andre der brænder for samme sag. De er en forening af og for unge dyrevenner og de uddanner og styrker deres medlemmers handlekraft i deres arbejde for dyrs rettigheder. Læs mere her.