Mærkesager

Her på Veganerforlivet.dk kæmper vi især for tre mærkesager, når det kommer til at udbrede veganisme. Det er dyrene, folkesundheden og klimaet og miljøet. At blive veganer har nemlig enorme positive konsekvenser for dyrene, folkesundheden og klimaet og miljøet.

Læs mere om vores mærkesager herunder.

Overblik

  • Dyrene
  • Folkesundheden
  • Klimaet og miljøet

Dyrene

Millioner – hvis ikke milliarder – af dyr verden over bliver hvert år massedræbt helt unødvendigt til blandt andet føde og produkter til mennesker. Mange af de dyr lever under usle forhold og plages og pines dagligt af det. Det gælder især for industrielle dyrehold. Mange af dyrene bliver fedet op til helt unaturlige størrelser, hvilket har store konsekvenser for dem og mange af dem når aldrig at leve op til deres naturlige levealder, som de ellers ville have gjort i den frie natur. Ved at blive veganer stopper du den nådesløse slagtning af millioner af dyr og giver dem ret til det liv de fortjener.

Folkesundheden

I dag ser man i stigende grad flere forskellige livsstilssygdomme som diabtes, flere former for kræft, hjertesygdomme med flere. Mange af disse sygdomme vil helt kunne undgås og kureres, hvis man lever plantebaseret – især hvis man hovedsageligt får sin mad fra hele og rene planter. Derfor vil det gavne folkesundheden at blive veganer og det vil kunne spare samfundet for masser af penge på sundhedssektoren, som vil kunne investeres andre steder.

Klimaet og miljøet

At spise dyr har en meget stor belastning på klimaet og miljøet. Dyreopdræt til mad og produkter og så videre bidrager mere til den globale opvarmning end hele transportsektoren til sammen. Det er også den faktor der sviner og forurener miljøet aller mest. Dertil kræver det utrolig meget mere plads at brødføde en kødspiser fremfor for en veganer. Hvis man bliver veganer, vil det derfor gavne klimaet og miljøet rigtig meget – plus – at man vil kunne få flere store landområder tilbage, som kan gives tilbage til mere naturlig og vild natur. Det vil også være en kæmpe hjælp i kampen mod klimaforandringerne, fordi mere natur (herunder træer, planter og så videre) optager CO2 og omdanner det til ilt.