Pressemeddelelse: Ny spændende bog om hyben af Ditte Christina udkommer i juni

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

I denne måned udkommer en ny spændende bog om hyben skrevet af hyben-eksperten, Ditte Christina Lustrup. Bogen udgives af Muusmann Forlag og kommer senere i juni. Her bringer vi en tilsendt pressemeddelse om bogen.

Danmarks sundeste og bæredygtige frugt – HYBEN

Hyben er Danmarks oversete vitaminbombe. Blot to mellemstore hyben dækker dit daglige behov for C-vitamin, så hvorfor bruge sin opsparing på kosttilskud, når hyben kan findes ganske gratis i den danske natur? Frugten har samtidig et unikt højt indhold af andre sundhedsfremmende stoffer samt en særpræget lækker smag der gør sig godt til en mangfoldighed af retter. Og så er den en af de mest bæredygtige fødevarer vi har adgang til. Denne bog har fokus på hybens enestående sundhedsprofil, og på hvordan den kan bruges i køkkenet.

Vidste du, at hyben er en af verdens rigeste C-vitaminkilder? Og at den samtidig indeholder flere antioxidanter end blåbær, mere A-vitamin end gulerødder og mere calcium end mælk? Hyben er en af de mest næringsrige frugter og fødevarer, vi kan sætte tænderne i. Faktisk har den så højt et indhold af sundhedsfremmende stoffer, at den kan anses som naturens egen supervitaminpille. Forfatteren Ditte Christina Lustrup bag bogen fortæller endvidere: 

“Der er også en sundhedsværdi i at være ude og plukke hyben. Det er stressreducerende at være ude i naturen, og så finder jeg også tit andre ting: brombær, brændenælder og så videre” lydet det fra hende.

Bæredygtig frugt
Som ekstra bonus er hyben en af de mest bæredygtige fødevarer, vi kan sætte på bordet. Fordi den findes ude i vores natur, kræver det ikke ressourcer til opdyrkning, og den skal heller ikke transporteres flere tusinde kilometer som nogle andre frugter og grøntsager bliver det.

Hyben er sunde og indeholder mere c-vitamin end appelsiner. Foto: Ditte Christina Lustrup.

Unik smag
Hyben har en unik, rig og delikat smag, der kan bidrage med nye, interessante smagsnuancer både i det varme, kolde, søde og salte køkken. Smagsmæssigt er hyben nærmest en hybrid mellem frugt, bær og grøntsag, hvilket gør den meget anvendelig i et utal af retter.

Om bogen
Bogen har fokus på hybens exceptionelle sundhedsprofil, og på hvordan den kan bruges i køkkenet. I første del introduceres hyben og vildroserne, og bogen går derefter direkte i kødet på den orange frugt og undersøger dens indhold af vitale næringsstoffer og deres gavnlige virkning i kroppen. Anden del af bogen byder på 37 smagsrige opskrifter med hyben, alle veganske, samt praktisk information om plukning og udkerning, som ikke behøver være så besværligt. Som Ditte siger: “Når jeg står og udkerner hyben, så øver jeg mig i at være taknemmelig”.

OM FORFATTEREN
Ditte Christina Lustrup er uddannet i Ernæring og Sundhed og har arbejdet som freelancejournalist for det internationale magasin Organic and Wellness News. Ditte har tillige flere års erfaring med at skabe sunde, velsmagende opskrifter, både til flere firmaer samt til sin egen blog, hybenliv.dk samt dittechristina.com.

Forfatter Ditte Christina elsker at plukke hyben i den fri natur. Foto: Ditte Christina Lustrup.

Praktisk information

Hyben
Ca. 150 sider
Vejl. udsalgspris kr. 199.95
Udgives juni 2019

Kontakt forlag
Veronica Boel Nielsen
veronica@muusmann-forlag.dk
Tlf.: 33 16 16 72

Kontakt forfatter
Ditte Christina Lystrup
dittechristina@gmail.com
Tlf.: 26 14 20 22

Foto: Ditte Christina Lustrup.

Share.

About Author

Rune Stentoft Arlbjørn (22) er grundlægger af Veganerforlivet.dk. Rune er selv veganer og interesserer sig meget for denne sag, hvorfor han startede siden. Interessen for veganisme begyndte allerede i efteråret 2017, da hans fodboldrådgiver anbefalde ham at spise mere plantebaseret, fordi man præsterer bedre på en plantebaseret kost. En måned efter ca. så han Forks Over Knives på Netflix og besluttede sig for at blive veganer. Han elsker at skrive budskaber om veganisme via Veganerforlivet.dk. Gennem de seneste år har Rune samlet stor faglig viden om det at være veganer og om det at leve plantebaseret. Han forsker og studerer veganisme til dagligt ligesom han ofte rådfører sig med flere eksperter inden for området. Du kan følge Rune på Instagram på @runestentoftarlbjoern.

Leave A Reply