Svenskernes kødforbrug ser største fald i næsten 30 år

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Svenskerne spiser mindre kød. Det viser data fra den svenske landbrugsstyrelse. Talene er opgjort for 2017, og de viser, at svenskernes kødforbrug er faldet markant. Det store fald skyldes blandt andet den veganske bevægelse.

Tallene fra den svenske landbrugsstyrelse viser det største fald i det årlige kødforbrug per indbygger i næsten 30 år – siden 1990. I 2017 spiste svenskerne således 2,2 kg. kød mindre per indbygger.

De foregående fire år viste et ‘stabilt’ forbrug af kødforbruget i Sverige. Den svenske landbrugsstyrelse noterede sig også en tendens til at spise flere dyr opdrættet i Sverige for svenskerne.

Nye tendenser i det svenske

Den svenske landbrugsstyrelse krediterede flere forhold i faldet af det svenske kødforbrug sidste år.

Om faldet sagde landsbrugsforsker Åsa Lannhard Öberg: “Der er mange grunde til det reducerede forbrug af kød, men veganer trenden, klimadebatten, sundhedsaspekterne og de etiske grunde er nogle.”

De yngre vælger den plantebaserede vej

Det store fald i det svenske kødforbrug skyldes måske også den yngre generations valg af kostvaner.

En undersøgelse helt tilbage fra 2014, som var finansieret af Animal Rights Sweden (Djurens Rätt), fandt ud af, at 17 procent af svenskerne mellem 15 og 34 år var enten veganere eller vegetarer.

Gabriela Turneborg, forbrugerdirektør for Animal Rights Sweden, hævdede, at væksten i antallet af plantespisere  blandt de unge i Sverige var forventet.

Hun sagde: “Det er behageligt, at tallene viser, at antallet af veganere er steget i løbet af de sidste fem år, men jeg ville have været overrasket, hvis de ikke var steget.”

Et lille, men fremragende skridt på vejen

Det er meget positivt, at kødforbruget i Sverige var faldende i 2017. Især på grund af den påvirkning det har på klimaet. Hvis kødforbruget mindskes markant verden over eller helt stoppes, vil det have stor betydning for effekten af de igangværende klimaforandringer og for sværhedsgraden af de konsekvenser de vil medføre.

Kødet skal væk og erstattes af mere plantebaseret mad. Det er sundere for helbredet og for livet på jorden. Og det er NU, der skal handles, så konsekvenserne af klimaforandringer ikke bliver for store og voldsomme.

Share.

About Author

Rune Stentoft Arlbjørn, 21 år (født maj 1997), er grundlægger og ejer af Veganerforlivet.dk. Han har stor erfaring som skribent fra flere år hos først BarcelonaFC.dk og siden fcbarcelona.dk. Rune er veganer siden sommeren 2018 og interesserer sig meget for denne sag, hvorfor han startede siden. Interessen for veganisme begyndte dog allerede i efteråret 2017, da hans fodboldrådgiver anbefalde ham at spise mere plantebaseret, fordi man præsterer bedre på en plantebaseret kost. En måned efter ca. så han Forks Over Knives på Netflix og besluttede sig for at blive veganer. Han elsker at skrive budskaber om veganisme via Veganerforlivet.dk. Gennem de seneste år har Rune samlet stor faglig viden om det at være veganer og om det at leve plantebaseret. Han forsker og studerer veganisme til dagligt ligesom han ofte rådfører sig med flere eksperter inden for området. Rune er også fodboldspiller og hjælper unge mennesker med at få et godt liv. Desuden er han også ved at stable en velgørenhedsorganisation på benene. Du kan følge Rune på Instagram på @runestentoftarlbjoern og læse mere om ham på Runesa.dk.

Leave A Reply