Veganer for livets stifter skal til klima-møde med Vejles borgmester igen i slutningen af sommeren

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Stifteren af Veganer for livet, Rune Stentoft Arlbjørn, er med til at arrangere skolestrejker for klimaet i hans hjemby Vejle. Tidligere i år bar de første strejker frugt, da Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, inviterede Rune og resten af holdet bag klima-strejker i Vejle til klima-møde med borgmesteren selv og flere af Vejles andre øvrige lokale politikere.

Rune bor til daglig i Vejle og i går stødte han igen ind i Vejles borgmester. Her talte de om det første møde de havde og om hvornår næste møde skal være. Her gjorde borgmesteren det klart, at han regner med at holde et opfølgende møde i slutningen af sommeren.

Rune lægger pres på politikerne

Rune bor til dagligt i Vejle. Han arbejder dagligt på at lægge pres på politikerne i Folketinget over sociale medier og i virkeligheden, når det giver mening, men på daglig basis hjemme i Vejle arbejder han også flittigt på at presse de lokale politikere.

De unge klima-aktivister og Rune fra Veganer for livet lægger pres på politikerne og vil have dem til at indføre en bindende klimalov nu. Et af de første tiltag skal være at indføre plantebaseret mad i alle offentlige institutioner. Foto: Yilmaz Polat

Ved det første klimamøde tidligere på året opfordrede Rune Vejles borgmester og de øvrige politikere til at indføre mere klimavenlig-mad i kommunen. Helt direkte opfordrede han til at skrotte al mad fra de dyr og indføre plantebaseret vegansk mad i alle offentlige institutioner i Vejle Kommune. Det vil ikke kun være bedre for folkesundheden og dyrene, men også meget bedre for klimaet.

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen planlægger nyt klima-møde med Veganer for livets stifter, Rune Stentoft Arlbjørn. Foto: Yilmaz Polat

Plantebaseret mad er klimavenlig mad

Plantebaseret mad har et væsenligt lavere drivhusgas-aftryk på klimaet end mad fra dyr. 51% af drivhusgasserne kommer fra animalsk landbrug og deres biprodukter. Det vil altså sige, at ved at hele jordens befolkning begynder at spise plantebaseret, så kan man stoppe over 50% af drivhusgasserne, der bidrager til den globale opvarmning, nærmest med det samme. Det er altså ret fantastisk. Plantebaseret mad er klima-venlig mad.

Hvad med ananas der kommer fra Costa Rica? Eller bananerne fra Den Dominikanske Rebuplik?

Det er rigtigt, at mange frugter og grøntsager osv. bliver fragtet rundt over store dele af verden. Det har også et drivhusgas-mæssigt aftryk på klimaet, men det kan slet ikke sammenlignes med den effekt animalsk landbrug og dets biprodukter har på klimaet. Uanset hvad vil det altid være meget bedre for klimaet at vælge ananasen eller bananerne frem for oksebøffen eller fisken i disken. Plantebaseret mad er klima-venlig mad. Og meget sundere.

Share.

About Author

Rune Stentoft Arlbjørn, 21 år (født maj 1997), er grundlægger og ejer af Veganerforlivet.dk. Han har stor erfaring som skribent fra flere år hos først BarcelonaFC.dk og siden fcbarcelona.dk. Rune er veganer siden sommeren 2018 og interesserer sig meget for denne sag, hvorfor han startede siden. Interessen for veganisme begyndte dog allerede i efteråret 2017, da hans fodboldrådgiver anbefalde ham at spise mere plantebaseret, fordi man præsterer bedre på en plantebaseret kost. En måned efter ca. så han Forks Over Knives på Netflix og besluttede sig for at blive veganer. Han elsker at skrive budskaber om veganisme via Veganerforlivet.dk. Gennem de seneste år har Rune samlet stor faglig viden om det at være veganer og om det at leve plantebaseret. Han forsker og studerer veganisme til dagligt ligesom han ofte rådfører sig med flere eksperter inden for området. Rune er også fodboldspiller og hjælper unge mennesker med at få et godt liv. Desuden er han også ved at stable en velgørenhedsorganisation på benene. Du kan følge Rune på Instagram på @runestentoftarlbjoern og læse mere om ham på Runesa.dk.

Leave A Reply